45

Porquerolles er den største af tre øer i gruppen Iles d´Hyéres. Den er ca.7km lang og 3km bred – med fem små bakkekæder. Sydkysten er barsk og klippefuld, men på nordkysten findes en smuk havn og skønne strande. I 1912 blev øen købt af den belgiske eventyrer og entreprenør François Joseph Fournier, tilsyneladende som en bryllupsgave til hans kone. Han plantede 200 hektar vinmarker, og hans produktion var blandt de første der modtog klassifikationen Côtes de Provence. I 1971 købte staten 80% af øen – for at beskytte den mod udvikling. Meget af øen er idag en nationalpark – Port-Cros Parc National, samt et naturbevarelsesområde kaldet Conservatoire botanique national méditerranéen de Porquerolles. Så snart du ankommer til øens maleriske havn, bag sejlbådene, kan du skimte landsbyens huse, omgivet af frodig grøn vegatation. På havnen kan du ligeledes leje cykler eller besøge turistkontoret. I landsbyen, med det store torv og en smuk kirke, kan du gå på opdagelse i butikkerne eller slappe af i en af de mange cafeer og restauranter – hvor du selvfølgelig kan spise undendørs.

De smalle og snørklede brostensgader i Roquebrune snor sig omkring det imponerende slot fra det 10århundrede – det ældste feudale slot i hele Frankrig. Det blev bygget som en forsvarsværk mod Saracenerne – og blev yderligere moderniseret i det 15århundrede af Grimaldierne fra Monaco – den ældste herskerfamilie i verden. Smarte Cap Martin var en favorit-destination blandt de rige, kreative og aristokratiske – lige fra Dronning Victoria til Coco Chanel, fra designeren Eileen Gray til den verdensberømte arkitekt og multikunstner Le Corbusier – der druknede ud fra kysten i 1965 og ligger begravet på byens kirkegård.

Antibes er den største lystbådehavn ved Middelhavet – men også en almindelig by, der langtfra lukker ned når sejlsæsonen er overstået – og derfor har rigtig meget at byde på. Ved Port Vauban kan man se yachts til mange millioner dollars, og i baggrunden står det truende Fort Carré, bygget af Kong Louis XIV´s militærgeni Vauban, til at forsvare kysten og byen. Herfra kan du gå gennem den buede indgang i forsvarsmuren, ind til den gamle by og tage en gåtur gennem det spændende frugt-og grønsagsmarked. Her er små gader med fristende butikker, og det skønne Musée Picasso, der har en fin samling af kunstnerens malerier og berømte keramik-værker – alt sammen huset i Château Grimaldi, med en fantastisk udsigt ud over det blå Middelhav. Der findes andre interessante museer i Antibes, samt mange formidable restauranter - og nær havnen er der hyggelige barer, hvor der altid er liv og glade dage.

Ile de Port Cros er mindre end Porquerolles, uberørt og komplet fri for biler og cykler – og dermed fuldstændig trafik-fri. Det er også en af Frankrigs ældste national-parker, og besøgende sejlere har rig mulighed for at fordybe sig i dens uberørte vidundere. Fordi store dele af øen er nationalpark, er det forbudt at campere, tænde bål, og de fleste steder er det heller ikke tilladt at ryge – men det betyder også at der ikke findes skæmmende byggeri udenfor landsbyerne, kun imponerende natur med nåleskove, hvidsandede strande og klart turkisblåt vand. Vandet omkring Port Cros er en marine-reservat, og det er forbudt at fiske langs det meste af kysten (inklusiv harpunfiskeri). Det er også forbudt at kaste anker omkring Ile Port Cros – undtagen ved havnen Port Cros og i bugten Port Man. Port Man findes ved øens østlige ende, og kan være barsk ved vind fra nordøst. Da al trafik er forbudt, tilbyder øen 35km flotte vandrestier, blandt sub-tropisk vegetation og cikadernes sang. En kort gåtur fra havnen tager dig til øens vest-side, hvor vandet er endnu klarere end ved Ile de Porquerolles. Ile de Port Cros er den højeste af Hyéres-øerne – hvis du klatrer til øens højeste punkt, Mont de Vinaigre, vil du se de bjergtagende udsigter ud over hele øgruppen.  Snorkling og dykning er formidabelt rundt om øen – idet marine-reservatet strækker sig 600meter ud fra kysten, hele vejen rundt.

Hyéres-øernes tredje medlem, Ile de Levant, har begrænset adgang for sejlbåde, da den er delt mellem militæret (90% af øen) og naturalistkolonien Heliopolis. Du kan besøge Heliopolis, hvis du lader dit kamera blive på båden, da naturisterne ikke kan lide at man tager billeder af deres ”naturlige liv”.